Bl.a. hos OptiGen i USA kan man få gen-testet sin pudel for øjensygdommen prcd-PRA - den form for PRA som opstår tidligt (oftest inden hunden er 5 år). OptiGen anslår kun ca. 75% af PRA-tilfældende til at være af prcd-formen.

De tre mindste pudel-varianter skal fra 1/7-2007 være testet for prcd-PRA for at

få stambogsført hvalpe efter sig. Testen skal være lavet af OptiGen i USA. Man skal være opmærksom på, at DKK KUN anerkender tests fra OptiGen. Testen laves imidlertid også i andre lande, og andre lande anerkender disse tests. F.ex. udfører Genetic Tecnologies i Australien testen (efter aftale med OptiGen), og OptiGen har endda en aftale med landene i Stillehavsområdet (bl.a. Australien og New Zealand) om, at det udelukkende er GTG, der foretager testen på hunde i disse lande. I Tyskland foretager selvstændige laboratorier testen, og disse anerkendes af VDP og DPK (de to største tyske pudelklubber). MEN vil du bruge en hanhund fra udlandet, må du sikrer dig, at dens prcd-PRA-gentest er foretaget hos OptiGen i USA - ellers kan du ikke får hvalpene stambogsført.

OBS! OptiGen gør selv opmærksom på, at gentesten IKKE kan erstatte den årlige øjenlysning. For specielt pudler er det fortsat vigtigt med den årlige undersøgelser, da prcd-PRA ikke er den eneste PRA-form hos pudler. Desuden kan øjenlysningen afsløre andre øjen-sygdomme f.ex. distichiasis, kataract, PHTVL/PHPV - disse findes ikke ved anvendelse af gentesten.

Testen foregår ved, at der udtages en blodprøve, som sendes til OptiGen. Blodprøven kan tages hos din egen dyrlæge

OptiGen har et begreb, som de kalder Discount Days. Ca. 4 gange om året, kan man inden for en periode på ca. 2 uger få 15% rabat (plus yderligere 5% ved online bestilling). Koden til disse Discount Days ligger på OptiGen´s hjemmeside. Den store fordel ved disse Discount Days er, at du får blodprøven taget hos din egen dyrlæge. Så slipper du for at skulle køre måske hundrede kom for at komme til en kollektiv blodprøvetagning. Hvis du slår vaccinationen af din hund sammen med blodprøvetagningen, bliver det sikkert heller ikke dyrt at få taget blodprøven.

Følg med på OptiGen´s hjemmeside efterhånden som kalenderen fyldes ud: http://optigen.com/opt11_calendar.taf

Bestilling af testen online:
Vejledning:
http://www.optigen.com/opt9_gettingstarted.html
Bestillingsformular til online-bestilling:
http://www.optigen.com/opt11_form.taf
Vejledning for forsendelse:
http://www.optigen.com/opt9_shipsubpg3pkg.html og http://www.optigen.com/opt9_shipsubpg5intog.html

Prisen for testen hos OptiGen er p.t. 195 dollars (minus den rabat, du kan opnå). Dette er kun for undersøgelsen hos Optigen - dertil kommer udgifterne til dyrlægen.
Har din hund fået konstateret PRA ved en almindelig øjenlysning er testen hos OptiGen gratis.
Du kan få undersøgt hele hvalpe-kuld til en reduceret pris - se
http://www.optigen.com/opt9_litterrate.html

Resultatet:
Hvis du har opgivet din E-mail-adresse vil svaret komme via mail i løbet af 2-3 uger.